Kære Bundsgård

Jeg har boet i etageejendom det meste af mit voksenliv. Onde tunger vil påstå, jeg knap nok er blevet voksen, men til dem vil jeg bare sige, de lugter af ost. Klam lugteost!

Men hvis voksenalderen bliver defineret ud fra min fødselsattest, så har jeg levet den hele i bygninger med trappeopgange og husregler og folk lige på den anden side af væggen.

Og jeg skal absolut ikke gøre mig lystig over husregler. Tvært imod! Bevares, de kan være formuleret, så de fremstår ufrivilligt komiske, men faktisk har jeg haft mere grund til at frygte folks fortolkninger af husordenen, end husordenen i sig selv. Jeg havde en nabo, der bankede som en rasende på væggen, en aften hvor jeg brugte en skruemaskine til at samle en reol. Jeg både dobbel- og trippeltjekkede vedtægterne, og der stod at det var tilladt indtil 22, men det ville naboen skide på: Han bankede på væggen, uanset hvornår på døgnet, jeg forsøgte mig, og sådan en bankelyd er det jo svært at diskutere med.

Derfor har jeg et forslag til nogle få, grundlæggende og helt uskrevne husregler, som vi i lejligheder med fordel kunne leve efter.

§1: Lad være med at banke på vægge! Ej heller gulve, lofter, vandrør eller lignende.

Hvis du bliver så voldsomt forstyrret, du har brug for at bede nogen om at give dig ro, så ring på deres dør og forklar problemet, i stedet for at dunke løs, som en primat i brunst.

§2: Passiv-aggressive sedler er forbeholdt bestyrelsen. Hvis alle begynder at sætte dem op, opnår vi kritisk masse af muggeri, og det er gift for indeklimaet. At skrive ting som ”det ville være dejligt, hvis…” er bare at dunke på væggen med bogstaver. (Se §1!)

§3: Udvis et minimum af selverkendelse: Hvis du og dine venner afholder hjemme-raves på alle hverdage, der slutter med ”g”, så skal du ikke brokke dig over at børn kan finde på at råbe til hinanden, når de leger. Og hvis dine unger hver dag danser utrættelig træskodans fra klokken halv seks om morgenen, mens de tester, hvor langt de kan kyle deres legetøj, så skal du måske ikke ringe på hos stilfærdigt snakkende middagsselskaber klokken 21:15, for at høre ”om vi SÅ kan få noget ro?!”

§4: Du skal ikke lugte af klam lugteost.

Faktisk synes jeg §3 er den vigtigste. Man kan leve med utroligt mange forstyrrelser fra mennesker, der selv er lidt laissez faire med andres færden, men folk som forventer at kunne leve uden forstyrrelser, mens de selv er en form for menneskelig soundbox burde forbydes. Det kunne blive §5.

Kærlig hilsen Dorset.