Forsvar for IRMA

Kære Bundsgaard.

Sommerens store revyhit har været jokes om lukningen af Irma, og de fjollede københavneres skøre engagement i en snobbet butikskæde, som resten af landet har hadet.

Man kan konkludere at lukningen var smart tænkt af COOP:

Ledelsen iklæder sin komplette inkompetence et figenblad af ”det var københavnersnobberne, der gjorde det!”, som har virket. Hele det jyske kalifat af discountfanatikere har siddet og grinet af de dumme kjøwenhavnere, der tuder over at en butikskæde lukker, ”men så skulle de jo nok have handlet der noget mere!”, som de har fortalt hinanden, mens de kørte forbi deres lukkede lokalkøbmand på vej til den nærmeste Bilka.

COOPs ledelse udnytter at vi lever i en tid, hvor folk meget hellere vil høre ting, de godt kan lide, end vide hvad virkeligheden er, og Irma-kæden løb altså fint rundt, indtil den blev sønderskudt som sonoffer for COOP-bestyrelsens generelle uegnethed.

Er det ikke lidt sigende for COOP-ledelsen at de er så bange for fakta, at selv butikskæden, der hed sådan, skulle skifte navn?

 

Man kan sagtens kalde mig en blødbuget københavner, fordi jeg kommer til at savne min Irma, men det er altså forkert: Jeg bor på Frederiksberg.

Her er jeg så heldig at jeg har dagligvarebutikker på hvert tredje gadehjørne, og jeg ved alt for godt at så heldige er mennesker ikke i resten af landet, men derfor vil jeg stadig savne Irma.

Jeg kom der mest for høfligheden. Ikke fra de ansatte, for søde ansatte finder man i alle supermarkeder, SPECIELT i Kvickly på Falkoner Alle. Jeg tænker på høfligheden hos kunderne:

Sidst jeg var i Netto, brugte jeg 12 sekunder på at vælge mellem to pakker med skinkeskiver. Det var tydeligvis for længe, for pludselig blev der råbt i mit øre:

”HVAAD? Hvad? Nåååh, ja! Hvor fedt, mand. Ja klart!”
En mand med mobiltelefon i hånd var midt i en meget højlydt samtale, men synes stadig, han skulle mase sig helt op i min nakke for at tale på mig.

Der var også irriterende ting i Irma. Men som regel var man omgivet af mennesker, der forstod begrebet ”intimsfære”. Som ikke råbte eller skreg, eller havde drikkevarer med eller lod deres børn køre rundt i butikken på løbehjul.

For det er dét, jeg kommer til at savne mest ved Irma: At det virker som om at jo billigere priserne er, jo mere tiltrækker det idioter. Det handler ikke om at jeg er rig, for det kan både min bank og min bil afkræfte. Det handler (vist!) om at de mennesker, der altid går efter det billigste, og vil skide på økologi, Fair Trade og dyrevelfærd, har det med at være nogle irriterende mennesker at handle sammen med.

Så nu hvor idioterne i COOPs ledelse åbenbart ikke kunne holde Irma kørende er her et gratis tip:
Lav en kæde, der hedder ”Mordor”, hvor man KUN kan få buræg, kød fra tremmekalve og kyllinger, man må piske, inden man får dem med hjem.

Så kunne det blive indkøbsstedet for hovedparten af de røvhuller, der plager danske supermarkedskæder.

Det kunne eventuelt leve op til sit Fantasy-forbillede ved at den eneste udgang førte ned i et inferno af lava? Så ville alle supermarkedskæder med tiden bliver helt utroligt rolige og råbe-frie.

Kærlig hilsen Dorset.