Kære Bundsgaard.

Scanner du selv? Det er supersmart! Man kan forlænge sin indkøbstur med mange minutter, og til gengæld blive ignoreret totalt.

Da scan-selv kasserne dukker op i danske supermarkeder tænkte jeg jo i min selvtilfredshed at jeg endelig fik en chance for at undgå andre menneskers sendrægtighed og tøven, og bare kunne spurte ud af supermarkedet i rekordfart, skarpt forfulgt af bestyrere, der ikke ville se deres potentielle top-scanner forlade matriklen uansat.

Men så gik det op for mig at også kassedame var et job, jeg var vanvittigt uegnet til.

I hvert fald hvis ”scan-selv kassen” er repræsentativ for, hvad vores brave kvinder og mænd bag kasseapparaterne har at kæmpe med.

Selve scanne-processen er jo inciterende enkelt: Man viser stregkoden til Føtex’ svar på Saurons øje: Det lille felt af tynde, røde lysstråler, der magisk ved hvilken vare, man viser det. Lige til det ikke gør.

Så er man bare en mand, der laver ”ensidigt gentaget arbejde” og for forbipasserende udenfor butikken ligner en, der prøver at padle med en frysepizza.

For nogle gange scanner det sgu ikke sig selv. Så kender kassen ikke lige koden for den vare, man har været så letsindig at tro, man kunne købe. Hvad gør man så? Man scanner langsommere.

Så prøver man at scanne på den anden led, selvom man ingen idé har om feltet af røde strålers retning. Derefter kigger man bebrejdende på stregkoden, og prøver så igen, hvorefter man taster på alle tilgængelige knapper, for at se om der er en anden måde at gøre det på.
Det er der ikke, Bundsgaard. Når scan-selv kassen ikke vil, så er man reduceret til et børnehavebarn, der må vente på en voksen. Men der er ikke ansat voksne. I supermarkeder med scan selv huserer der mere distræte Tik-tok kiggende teenagere, og at få deres opmærksomhed, svarer til at vinke en and over til sig i parken, uden at være i besiddelse af brød.
De har en lampe, de kunne forholde sig til. Den lyser, som var mit indkøb en form for kontrabande. Men den tiltrækker ikke en ansat. Den ansatte er utiltrukket.
Jeg får lov til at scanne og lov til at fejle, som var jeg i børnehaven. Det er smukt, Bundsgaard. Jeg har fundet noget nyt at være dårlig til, samtidig med at jeg får absolut ingen service.

Og det er jo et liv, jeg har øvet mig på altid.
Kærlig hilsen Dorset.