Kære Bundsgaard.

Jeg ved godt, det er meget lidt moderne – nogen vil endda sige antikveret – at dele folk op i to kategorier. Det findes der efterhånden kun 926 typer, der gør.

Men nu vover jeg alligevel forsøget.

Der findes folk, der går hjem, når de siger at de går hjem, og så findes der … de andre!

Og jeg mener ikke fra vilde byture og travle arbejdsdage: Jeg tænker på familiearrangementer.

Når man afholder noget hjemme hos sig selv, så forløber aftenen nogenlunde sådan her, for normale mennesker:
Man ankommer, takker for invitationen, roser værtens hjem, mad, påklædning og generelt vindende væsen, og så indtager man hvad der nu bliver trakteret med. Og på et tidspunkt siger en af de tilstedeværende så: ”Nå, vi må nok også til at gå hjem”. (Helst en af dem, der ikke bor der. Det andet bliver noget rod, og kan man overhovedet få fat på EDC-mæglerne på det tidspunkt?)

Replikken kan være ventet med varierende grader af længsel, men det er op til gæsten at fornemme, hvornår han eller hun forventes at finde sit tøj og fortrække.
“De andre” gør faktisk præcis det samme. De siger ”Nå, nu må vi nok også til at gå hjem”, og så går de. Ud i gangen, hvor de snakker videre. Ikke for lige at afslutte en samtale: Man starter gerne helt nye, og står så i gangen, pakket ind i overtøj og nakkesved og konverserer en halv til en hel time længere, omkring 6 til 9 meter fra det spisebord, hvor der findes stole, drikkevarer og hyggelig belysning. Men den løsning er for radikal for denne verdens gang-snakkere. Det er entréen med dens ubekvemme opbygning og snævre plads, der virkelig får gang i snakketøjet.

Jeg ved ikke hvad verdensrekorden er, men jeg har oplevet en fuld klokketime, og det var da en hyggelig samtale, givende og reflekteret. Jeg er bare som ikke-gangsnakker ude af stand til at forstå, hvorfor den ikke kunne foregå i civiliserede omgivelser.

Det var bare den undren, jeg ville dele. Nu slutter jeg. Jamen det gør jeg altså. På æresord. Lige nu.

Vi var ellers i biografen i lørdags. Vi sad bag ved ham fra den dér serie. Den der på DR. Nej ikke ham, den anden.

Kærlig hilsen Dorset.