Før- og efternavn

 

Kære Bundsgaard.

Jeg hedder Dorset. Ja, det håber jeg du er klar over, eftersom, vi har kendt hinanden siden sidste årtusind. Du ved – det årtusind med Chr. IV og Slaget på Reden og opfindelsen af tonefilm og så videre.
Men jeg understreger bare overfor eventuelle læsere at jeg hedder Dorset, som det engelske grevskab, og det staves ”D-o-r-s-e-t”.

Jeg staver det gerne, faktisk helt uopfordret, og den vane, tror jeg de fleste har tillagt sig, hvis der er noget i deres navn, der kan staves på flere måder. Det er også derfor jeg sjældent har stavet ”S-e-b-a-s-t-i-a-n” for folk: Jeg kan simpelthen ikke se, hvad der skulle gå galt i stavningen, ligesom jeg antager at hvis du skal stave ”Hans” for en potentiel internetudbyder, så håber du nok heller ikke at det lige er ham i telefonen, der skal stå for installationen.

Jeg har måttet stave ”Sebastian” et par gange over telefonen. Mest mindeværdigt overfor et ungt menneske, der var sikker på, det var med C. Altså ”C-bastian”, som en form for lavbudget rapper-type. Den rumme tid det mig at overbevise det unge menneske om at det var med ”S-e” som i ”se” sig om efter et andet teleselskab, bebrejder jeg mest numerologerne:
En branche, der primært er sat i verden for at skabe mere højtstavning i forbindelse med telefonsamtaler. En høflig telesælger kan jo efterhånden dårligt tillade sig at antage, du ikke hedder ”Hhaaandtz” med et par stumme bogstaver hist & pist.

Jeg er helt med på at vi efterhånden har gjort grin med numerologi i årtier, men ikke nok!

Numerologi-typerne har jo haft de samme årtier til at komme med noget evidens for at ævlet virker: Præsentere nogle tvillingepar, hvor den ene nu er Dronning af Belgien. (Eller som hun kalder det: ”Bælgkiien”), mens den andens officielle titel er ”madding” hos et safarifirma.

Det er som om, de ikke engang gider. Til gengæld lader der i disse Corona-år til at være et voldsomt overlap mellem numerologi-interesse og total faktaresistens.

Det giver jo også god mening: Numerologi er den dovne version af et nytårsforsæt, hvor man ikke selv skal gøre en indsats, men bare få nogle andre til at smadre ens navn til ukendelighed og så ellers bare håbe det bedste, mens man sidder og æder ostepops og ser YouTube-klip.

Det er den okkulte verdens svar på de dér mavebælter, man kunne tage på, som ved hjælp af magi og et 9-voltsbatteri ”stimulerede” ens mavemuskler til at forme en sixpack på eget initiativ.

Ja, sådan et har jeg ejet, men jeg opdagede til mit minimale chok at det ikke havde den mindste effekt på min ølvom. Men det slipper jeg i det mindste på at informere folk om, når jeg fortæller mit navn i telefonen.

Kærlig hilsen Djorchet.