Kære Dorset

Har du affaldssorteret?

Var din røde bøf klimakompenseret?

Jeg synes efterhånden hele verden går klima-bonanza. Og det virker som om, mange af de politisk korrekte klimatiltag bare flytter et klimaproblem til et andet i stedet for at reducere det. Tag nu bare affaldssortering. Vi sorterer, pap, papir, metal, bio-affald, hård plast og blød plast (for der ER forskel, siger jeg bare lige). Men jeg er ikke sikker på, at klimaet vinder hver gang. Heller ikke når TUI reklamerer med klimakompenserede charterrejser. De flyver dig på ferie og kompenserer ved at betale til en vindmølle et sted i verden, hvor de stadig fyrer med kul. Vi reducerer altså ikke CO2-udslippet – vi flytter det. Jeg håber virkelig ikke deres marketingafdeling overfører den strategi, når der skal sælges ture til Thailand til tykke gamle mænd. Hvem sagde (m)oralkompenserede ferierejser?

Det er skræmmende at se, hvor meget plast man slæber med hjem efter en indkøbstur. Hvis det bare var noget med at have en stor spand til plastic, og det så efterfølgende blev genanvendt, så var det jo til at se fornuften i. Men sådan er det jo ikke. Det skal skylles i (rigeligt) varmt vand. Og selv om det nu er tilladt at smide både blød og hård plast i samme container, så er der alligevel et par forholdsregeler, som de fleste ikke kender. Består din plastting fx af en hård beholder og et blødt låg skal de skilles ad, for det kan sorteringsrobotten ikke finde ud af. Jeg troede, det var smart at samle det hele i en plastpose, lukke den og så kyle det hele ud. Men den går ikke Granberg! Robotten kan ikke åbne posen, og hvis der sniger sig hård plast ind i en batch med blød er det hele ødelagt. Og det er så iøvrigt kun 37%, der bliver genanvendt her i Kbh. 

Forleden dag var jeg lige ved at smide en tun-dåse ud; men hov den skal jo til metal-containeren – EFTER den er blevet rengjort. Så den måtte skylles grundigt i varmt vand, da det var tun i olie (slemme mig – men den var delfin-fri), der havde været i dåsen. Under skylningen skar jeg mig på låget, så min finger blødte som bare fanden. Jeg får blodfortyndende medicin, så det krævede en tur (i benzindrevet bil) til skadestuen, hvor jeg efterhånden har guldkort til. Jeg er ikke sikker på, at klimaet var den store vinder, hvis man går min affaldssortering efter. Men sorteres skal der! For det er efterhånden mere socialt accepteret at ryge og snyde i skat end at begå fejl i afhændelsen af en brugt pizza-bakke (husk, at den skal i alm. husholdningsaffald pga. fedtstoffet!)

For et par dage siden var jeg i Irma, og dér lå en rød bøf og skreg “Køb mig! Spis mig!” Det var som om den tidligere bagersvend Ali Hamann hypnotiserede mig til at befri den plastindpakkede kødluns fra kølemontrerens fangeskab. Jeg greb ud efter den, og i det samme hørte jeg en ny stemme. En skinger pigestemme, der med svensk accent fordømmende skreg: “HOW DARE YOU!” Jeg blev så forskrækket og angst, at jeg tabte bøffen, gik direkte til grøntafdelingen og købte to økologiske majskolber i stedet for.

Sådan nogle kolber genererer jo også affald – bio-affald. Og her har jeg så en tilståelse: Vi har fået sådan en grøn plastspand til bioaffald; men jeg orker ikke stanken og bananfluerne, så den har jeg smidt ud.

“HOW DARE YOU!” – Kan jeg høre dig sige. Det skal jeg sige dig:

Før jeg smed den ud havde jeg tjekket, at Greta var til klimakonference i sydeuropa. Inden hun ville kunne få smidt sig ind på gulvet af et tog med en 1. klasses billet i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden, ville jeg kunne flyve langt væk (klimakompenseret selvfølgelig). Hun ville jo afsløre sin position hver 5. minut på samtlige sociale medier. Og ved grænsen ville hun jo skulle benytte DSBs skinner. Så jeg tog det helt roligt.

Iøvrigt splittede jeg bioaffalds-tingen ad. Selve boksen blev smidt i plastcontaineren og håndtaget til metal-affald.

Kærligst

Bundsgaard