Hyldest til en, der står op med hønsene

Kære Bundsgaard.

En eller anden har lagt en af mine meget gamle vittigheder på nettet. En af dem, jeg nådigt nok selv havde glemt, og det er måske lidt for generøst at kalde det en ”vittighed”.

Men en betragtning, så. Eller en hyldest. Til høns, for deres uendeligt langstrakte tålmodighed og ubegrænsede gå-på mod: Hver dag maser de med meget møje og ditto kaglen et æg ud, og hver dag kommer der nogen og tager det, men de går på intet tidspunkt i strejke eller insisterer på at blive jobroteret til en stilling som malkehøns.

Man kan konkludere at den faglige organisering er svag i fjerkrækredse, men det kan jo skyldes at mange høns er så relativt ens, at det kan være svært at huske, hvem det var, man valgte til tillidshøne.

Uanset hvad årsagen er til at landmænd slipper for bøvlet med ”Æggearbejdernes Fællesforbund”, så kom jeg til at tænke på dem, da jeg fik lejlighed til at købe i min fars lokale brugsforening forleden. Jeg slipper nemlig altid hjem med nogle ret gode vintilbud, og i går var ingen undtagelse. Jeg bunde naturligvis have holdt mig til vilde ris, bulgur eller quinoa, eller hvad sæsonens modeafgrøde nu er, men både vinen og tilbuddene var bedre, begge dele rent procentuelt.

Og så hang der nogle virkelig poetiske, nærmest sværmeriske, beskrivelser af nogle af de mest nedsatte vine, der gjorde at jeg ikke kunne holde snitterne fra dem.

Jeg ved ikke, hvad det er for et vidunder af en vinmand, de har hyret i Brugsen i Langeskov, men han har en nærmest hønseagtig utrættelighed. Tænk at blive ved med at købe eksotiske, overraskende kvalitetsvine hjem, og pensle dem til med kærlige og vidende ord, når man hver dag møder på job i ”Langeskovcenteret”, der kan byde på tre tøjbutikker (herre-, dame- og genbrugstøj), to grillbarer, en boghandel, der gør sig noget mere i legetøj end decideret verdenslitteratur.

Mange andre er ved at give op. ”Vi kan jo ikke redde hele verden”, mumler de. ”Det er jo ikke mit job at opdrage på andre”, sukker de resignerende. Men ikke vinmanden fra Superbrugsen Langeskov. Han må kunne se på salgstallene at kunderne kigger meget skeptisk efter enhver vin, der falder uden for kategorien ”3 for 150” eller kommer i papkarton, men han fortsætter kampen for at én af dem en dag, vil slå til og købe hans guldæg. Jeg tager i hvert fald gerne til Langeskov og bytter vin for gamle vittigheder.

Kærlig hilsen Dorset.