Kære Bundsgaard.
Jeg har gået med lidt dårlig samvittighed, de seneste dage. Siden den chokerende nyhed om at vores side har været ”hacket”, faktisk.

Ikke at jeg har haft det mindste med det at gøre, hvilket enhver, der har haft det tunge – om end midlertidige – lod i livet at skulle agere IT-supporter for mig, kan garantere. Min fuldkomne talentløshed indenfor alt, der bare minder om noget elektronisk, gør at det tætteste, jeg kommer på hacking er at huske mine adgangskoder. Jeg skal sådan set bare logge succesfuldt på netbank for at føle, jeg har besejret systemet. (Lige, til jeg ser saldoen, selvfølgelig).

Så min dårlige samvittighed skyldes udelukkende en form for medfølelse med hackeren. Hvis han nu troede, han havde gjort sit livs kup og stod foran et gennembrud i stil med Wikileaks eller Panama Papers, så må han da have læst vores udgydelser med en skuffelse på størrelse med Bilka Hundige.

Hvor meget, jeg end nyder at læse dine indlæg, så skal man godt nok clickbait’e igennem for at få en forside ud af at to middelklassemænd brokker sig over detaljerne i deres dagligdag:
”Han troede intet skete i hans liv: Du gætter aldrig, hvor meget han havde ret”.

Så jeg vil benytte muligheden til at komme med en afsløring:
Jeg har løjet! Ikke her på bloggen, hvor jeg højst har overdrevet, men nede i Spejdersport, af alle steder. Jeg kommer normalt ikke sådan nogle steder. Mine eneste vandreture er faktisk de store buer, jeg går udenom slige butikker i. Men jeg stod og manglede en pandelampe, og det slog mig som en temmelig spejderagtig ting, så jeg vovede mig indenfor.

Jeg var lige ved at blive skubbet tilbage på gaden igen af den sky af karskhed, der emmede fra de forsamlede kunder. Det lignede mest af alt castingen til en nyindspilning af Far til Fire – til Julebal i Nisseland. Man kunne have sat luften i butikken på spraydåse og solgt den som kosttilskud. Men det er alt sammen dårlige undskyldninger, for selvfølgelig skulle jeg da have sagt sandheden, da den flinke ekspedient spurgte, hvad jeg søgte, og derefter – lettere skeptisk – hvad jeg dog skulle bruge en pandelampe til. Men jeg mumlede nogen om cykelture og offroad, og fik en lygte, der kunne dække den sorte streg i panden, som jeg fik for ikke bare at sige: ”Til at samle hundelort op i en mørk have!”

Men nu ved DU det i hvert fald.
Kærlig hilsen Dorset.