Kære Bundsgaard. Dit seneste indlæg gjorde mig aldeles præstationsangst. For hvad skal man egentlig sige, når man støder på folk man kender, mere eller mindre perifært? Når de tager telefonen, fx? Altså efter, man har præsenteret sig, for ellers bliver det bare mærkeligt. Jeg plejer at bruge ”hvordan går det?”, fordi sætter den spurgte fri […]
Kære Dorset Alt vel? Nej vel. Det forekommer mig, at mennesker der (ærligt) kan svare ubetinget ja til det spørgsmål enten er stærkt overmedicineret, eller også er de trådt ind i en eller anden udflippet sekt, der har hjernevasket dem. Så sent som i går aftes var der en tidl. kollega, der startede konversationen (på […]
Kære Bundsgaard. Noget af det mest romantiske, en kvinde kan se, er to ældre mennesker, der går tur med hinanden i hånden. Det får dem til at pege og sukke dybt og give ens hånd et klem, mens de hvisker ”er det ikke bare sødt?!” Har man været tilstrækkeligt længe i heteroseksuelle forhold, så ved […]
Kære Bundsgaard. Da jeg var barn indledte jeg altid mine postkort med spørgsmålet ”Har du det godt, for det har jeg?” Det havde jeg lært af min to år ældre fætter, og jeg synes, det var så fikst. Det synes jeg sådan set stadig, det er, og dejligt ærligt, sammenlignet med de voksne, der har […]
Kære Bundsgaard. Jeg bliver nødt til at berette noget, på grænsefladen mellem pral og en pinlig tilståelse. Jeg kan måske have været en kæmpe-spade, måske have reddet et liv, og det er muligt, hvis man er meget Gandhi-agtig, at det er foregået på samme tid: Vi er i sommerhus, mig og min smukke kæreste og […]
Kære Bundsgaard. Tak for at minde mig om ikke at tage til stranden. Vi var en uge i sommerhus med nærmest konstant regnvejr, og folk blev ved med at spørge, hvad vi så foretog os. Og svaret er jo det indlysende: Vi undlod at være på stranden. Det kan man faktisk få rigtig meget tid […]
Kære Dorset Som du ved, har jeg også lige været på ferie. Og ferier ER bare ikke, som da vi var børn (som du så rigtigt påpeger). Begrebet “En hel dag ved/på stranden” ER og bliver en romantisk illusion hentet fra forvrængede barndomsminder. Det er én (blandt mange) grund(e) til, at jeg foretrækker en uge […]
Kære Bundsgaard. I år er det 19 år siden, jeg skrev min første klumme. Jeg afventer stadig på hvilken dato, busserne vil flage i den anledning, men må være snart, for jeg kan huske, det var da jeg sad og lavede ”Ugen der gak” ude på Nordisk Film, og det var i foråret 1998. Så […]
Kære Bundsgaard. Da JEG var ung, så tog man på sommerferie og foretog sig absolut ingenting i nogle uger, og brugte så den sidste dag inden skolen eller arbejdet startede igen på at samle de få oplevelser, der egnede sig til offentlig gengivelse, sådan rent mentalt, og øve sig i at få det til at lyde […]
