Kære Bundsgaard.

Man kan jo næsten ikke få sig selv til at brokke sig i påsken, den helligste af alle højtider, i hvert fald indenfor vores nationaloverbevisning. Som jeg opfatter det handler hele fortællingen om påsken om at ham Jesus havde det noget hårdere end os, og at vi derfor skal føle os mere taknemmelige end det modsatte.

Jeg gik også ind i påsken opfyldt af en glad forventning, der tangerede noget selvfedme. Forklaringen er som følger: Jeg har i en dyster fortid ernæret mig som telefonsælger af aviser. Jeg ved godt, det placerer mig centralt i en ulidelig erhvervsgruppe, alle med rette er røvtrætte af, men for det første er det et arbejde, der bærer straffen i sig selv, og for det andet har traumerne fra jobbet gjort at jeg har meget svært ved at sige nej til abonnementer, når jeg selv bliver ringet op, hvilket for længst har medført at mine udgifter til magasiner og aviser for længst har oversteget den ”løn”, jeg fik for at ringe og plage folk.

De få penge jeg fik ud af at sidde der og blive afvist gang på gang, tjente jeg primært på ét trick: Hvis man tegner et abonnement på en søndagsavis er de fleste bladhuse så storsindede at smide helligdagsaviserne oveni, og det kunne de få kunder, der ikke straks lagde på igen, af og til godt se ville ende med at være en fin forretning, for folk der i forvejen købte søndagsavisen.

Så en af grundene til at jeg så frem til påsken var, udover fridagene (tak til Jesus, og god arbejdslyst til mine ateistvenner), at den strøm af aviser, der uden ekstra udgifter ville strømme ind i min postkasse. Den første kom i dag, og jeg er allerede træt.

Godt nok holder jeg meget af aviser, fordi der kan stå mere på én side, end der kan blive sagt i en time på TV2 News. Men nogle af siderne kunne de godt lade stå tomme, med mindre formålet er at gøre mig ekstra træt. GudoghansældstesønJesushjælpemig om Politiken ikke anmelder en café på sådan en skærtorsdag.

Jeg ved godt, det kaldes forbrugeroplysning, men for mig virker det bare som brok for andre menneskers penge. Mine, i det her tilfælde, om end jeg altså fik avisen med masser af rabat.

Men hvis jeg nu i påskens ånd skal være positiv, så vil jeg se det som en form for omvendt forbrugeroplysning, jeg fremover vil orientere mig efter:
De typer, der skriver café-anmeldelser er præcis de ulidelige typer, der gør cafébesøg til en langtrukken pine, med deres uendeligt komplicerede ordrer og småklynkende beklagelser over petitesser. Så hvis de kan lide en café vil jeg i al fremtid undgå den, fordi deres type vil flokkes der og hver bruge fem minutter på indtrængende at forklare tjeneren, hvordan deres kaffedrik skal tilberedes. Og så er der god plads og meget mindre stress på dem, der får de dårlige anmeldelser. Så faktisk var det her i virkeligheden et påsketip og ikke en beklagelse. Det skal ikke gentage sig!

KH Dorset.