Kære Dorset

Jeg er fuld af beundring. At brokke sig over sig selv – eller bare sine egne handlinger – er jo en slags brokkens Nirvana. Og du kan faktisk udvide det til Samsara-brok om nogle år. Tillad mig at forklare:

Jeg har lige været en tur i Kop & Kande (Pot & Pande ville Amalie Szigethy sikkert kalde butikken). Jeg skulle købe et ildfast fad, og da jeg havde besluttet mig for modellen, spurgte expedienten, om det skulle pakkes ind som gave. Jeg svarede: ”Det behøver du ikke. Det er til mig selv, så det er nok begrænset, HVOR overrasket jeg bliver, når jeg pakker det ud. Men når demensen sætter ind, så pak for guds skyld ind. Gerne i flere lag papir.” Expedienten smilede overbærende og svarede: ”Men De (hun sagde De – DE!) vil godt have en pose – ikke sandt?”

”Det behøver jeg ikke. Men jeg vil gerne ha’ den til gode” svarede jeg, mens jeg lod sindssygen lyse ud ad øjnene. Og jeg ku’ ligesom fornemme, at hun var lykkelig og lettet over, at jeg ikke havde været på udkik efter en middelstor kokkekniv.

Nuvel.

Denne lille skive af virkeligheden bare for at vende tilbage til dit dilemma: Skal/skal ikke sætte en klage i forruden på din egen bil?

Det vil nok være lidt spild af brok på nuværende tidspunkt. Du er simpelthen ikke dement nok – endnu. Du er nok en kende distræt; men dement? Nej! Bare det tørre fact, at du faktisk har været påklædt og (tilnærmelsesvis) friseret hver eneste gang vi er mødtes, stiller mig i stand til at stille diagnosen: ”Ikke Dement.”

Men HVIS du skulle blive lidt dement, så dørene til din korttidshukommelse bliver smækket i med et brag, kunne det åbne engleporte til brokkens verden. Tænk dig: Du går ned og sætter en klage over den latterlige parkering på din egen bil. Allerede få minutter efter læser du den og bliver rasende. Klagen er underskrevet med S. D. og et mobilnummer – dit eget. Du ringer op. Der er – selvfølgelig – optaget. Du lægger en besked, hvor du på det groveste sviner dig selv til, eftersom det faktisk ER tilladt at parkere oppe på kantstenen på Frederiksberg (modsat Københavns Kommune – skriver det bare, så der også er lidt folkeoplysning i det her.) Du afslutter med at opgive din egen e-mail. På vej tilbage til din lejlighed aflytter du din telefonsvarer – du bliver rasende. Og nu er du klar til at skrive en smædemail – til dig selv, Bilejer FRA dig selv, Cykelist. Du afslutter din mail med dit telefon nummer. Og nu går det hele i selvsving.

En slags brokkens Samsara (livets hjul).

Det svarer nærmest til at sætte et autosvar på sin mail – om at man er på ferie eller lignende – og så sende sig selv en mail. Fantastisk trick, hvis man sidder der og hænger ved computeren og bare ikke synes, man får nok i indbakken (det trick har vist den svaghed, at mail-systemet selv stopper efter første mail. Men det må man kunne ændre et sted i indstillinger, eller programmere om. Ideen er hermed givet videre.)

 

Kh

Bundsgaard