Kære Bundsgaard.
Jeg er næsten hjemme! Det er måske ikke så relevant en oplysning, men det er jeg altså – med det forbehold at jeg er i tog, og meget kan gå galt endnu.
Den sætning griber man sig jo i at tænke med ganske korte intervaller, når man har overladt sin transportmæssige skæbne til DSB.
Men nu er det jo ikke (kun) fordi, jeg er en gevaldig Rasmus Modsat, men er det ikke lidt pudsigt at i en tid, hvor det snart er de facto forbudt at kritisere nogen som helst, så er der stadig fri jagt på de stakkels statsbaner – og alle ved jo at mål, der ikke bevæger sig er de letteste at ramme!
Hvis man skulle lave en guide til sikker samtale eller bare en konversations-kanon for nytilkommere til Danmark, så skulle der på første side stå at man med stor sandsynlighed kan kritisere DSB uden at fornærme andre end de ansatte og deres nærmeste pårørende. Det eneste, man absolut ikke må udsætte dem for er at forveksle DSB og BaneDanmark, hvilket begge parter bliver meget sure over, selvom BaneDanmark lidt er jernbanedriftens svar på en usynlig ven, man kan give skylden for at være kommet til at smadre den vase, man havde arvet efter mormor. “Hvad hvis vi samler alle de nedfaldne køreledninger og defekte signaler i ét selskab, hvis job mest det er at sige undskyld”, kan jo med en vis ret siges at være strategien.
Jeg får bare ind imellem lidt ondt af DSB. Det er jo teknisk set ikke deres fejl at vi valgte at kaste en mængde milliarder efter nogle italienere, hvis erfaringer med at lave tog bestod af engang at have kørt forbi en station i deres Maserati. Det giver jo visse “udfordringer” når man skal basere samtlige sine afgange på nogle tog, der ankom sidst i 80’erne. Når de er opkaldt efter folk som H.C. Andersen bliver man jo i tvivl om hvorvidt det var hans eget forslag.
Så fremover vil jeg ikke håne statsbanerne. Højest deres kunder, som altså lige i øjeblikket indbefatter mig selv. Lidt endnu. Toget er begyndt at standse ved byer, jeg er sikker på, de har opfundet til lejligheden. Helt ærligt, “Roskilde”?!?
KH Dorset.