Kære Bundsgaard.

Jeg har brokket mig over det før, og nu gør jeg det igen: Kaffe. Hvad har producenterne af den urt betalt for at vi forbinder den med enhver form for samkvem? Har de overhovedet har betalt for sloganet ”skal vi tage en kaffe?” som for mange mennesker er en sølle erstatning for mere oprigtig interesse.

Man griber jo sig selv (altså jeg griber mig, hvilket lyder skræmmende autoseksuelt) i at savne december, hvor gløgg pludselig bliver en kaffekonkurrent.

Det er ok at tage en kop kaffe, naturligvis. Man må faktisk tage hvad man vil, for min skyld, (tjek dog lige lovgivningen!), men kaffe-feinschmeckere har en formidabel evne til ikke at kunne holde deres skide misbrug for sig selv. Det kunne de sagtens gøre på såkaldte kaffebarer, men de kommer ALLE vegne og står forrest i alenlange køer og laver ordrer så komplicerede at treretters menuer bliver tilberedt og båret ud, inden de får forklaret deres foretrukne type mælk og ristningsgrad af de kenyanske bønner.

Nogle kaffedrikkere har simpelthen fundet en metode til at snobbe mindst fem gange dagligt.

Da jeg var i DR fandt de i deres visdom ud af at kaffesnob og køb af en færdiglavet sandwich skulle være i samme kø. Det samme galt hvis nogen bare skulle bruge en avis, et stykke slik eller måske rigtig mad. De skulle vente på kaffekrukkens kampskrig døde ud.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på om kaffe er ved at overtage de kamppladser, rygning har afgivet? Så snart, vi andre ikke blev belastet af rygning hvert eneste sted, vi satte os, så skiftede rygerne til kaffesnobberi for at sikre sig, vi ikke slap for let?

Det er lidt samme psykiske misbrug man fandt på campingture i 70’erne, hvor alle skulle ud at tisse for hver anden kilometer. Tissesnobberi og kaffesnobberi er meget tæt forbundet:
Man kan jo ikke argumentere imod at nogen har brug for at tisse. Og når folk så slubrer en machiato au lait og mener, den havde været bedre med etiopiske bønner, så kan man jo ikke bede dem om bare at tisse i en grøft i stedet.

Men det burde man! Der findes vinsnobber, ølsnobber og sågar vandsnobber, men de går ikke i gang før omkring ved 17-tiden. Altså i det, man kalder FRI-tiden. Så hvis kaffetyperne kunne holde sig til det, ville alle være glade på deres arbejde. Jeg står jo heller ikke klokken 9 om morgenen og forlanger at gensmage en 2012 Malbec, fordi den virkede alkoholsvag i første forsøg. Og jeg har ikke ”to go-vin” med i supermarkedet, fordi jeg … selvfølgelig er fuld i forvejen!

KH Dorset.