Kære Dorset
Dit kaffeindlæg ramte mig lige – BANG – i ansigtet.
For jeg kender også specialkaffen som en forbandet tidsrøver. Jeg var engang gift med en såkaldt kaffe-connoisseur. Og det var ikke nok med at male bønnerne selv, og at derefter skulle brygges på at monstrum i 10.000-kroners klassen – næhe nej. Bønnerne skulle købes grønne og ristes. Ikke på panden; men på et andet specialmonstrum, der kostede kassen, og som gjorde at lejligheden lugtede som Lille Triangel på de dage, hvor Amokka industriristede deres bønner. Og hvis vores gæster takkede ja til et tilbud om kaffe efter desserten, så vidste jeg, at jeg ligeså godt kunne gå ud og gøre klar til noget natmad. For inden der var blevet fortalt om bønnens oprindelse, ristningen, hvor fint eller groft den var malet og temperatur og tryk der var tænkt til brygning, ville der mindst gå 1 ½ time. Og så var kaffe ikke engang brygget endnu. Kaffen var stadig bare på tankeplanet.
Det var en afrikaner, jeg var gift med, og de har et rimelig afslappet forhold til tid. Jeg fatter simpelthen ikke, hvorfor de har armbåndsure med visere. Et datodisplay burde være mere end tilstrækkelig.
Nåh – tænkepause.
For der er mere kaffe på kanden.
For nogle dage siden røg jeg ud i en længere debat om De Arabiske Emirater. Det var en af mine Facebook-venner, der konstant slog statusser op om, at var i Dubai. Og til sidst knaldede jeg en artikel op om, hvordan de udnytter gæstearbejdere. Og det fik så en anden af hans venner (som jeg ikke kender) til at fare i flæsket på mig. Han mente, at jeg skulle ”komme ind i kampen” – hvilket jeg ikke fattede, fordi jeg jo netop VAR inde i kampen. Så skrev jeg udkast til en længere bredside; men inden jeg lagde den op, kikkede jeg på hans profil. Så justerede jeg lix-tallet lidt ned og smækkede det op. Herefter skrev han (citat): ” Kære Hans fortsæt med at stem på DF, hvisse menesker kan man ikke nå, du er desværre en af de gør vor andres hverdag usikre, dialog slut ;o)” (det er ikke mig, der har lagt de to stavefejl ind.)
Manden havde tydeligvis ikke kikket på MIN profil, for er der noget jeg bestemt ikke stemmer, så er det DF. Jeg spurgte derefter: Må jeg bruge dine vilde kommentarer på min blog med dit navn, eller skal jeg strege det ud?
Og dagen efter kom der så pludselig en privat besked til mig: ”Kære Hans, jeg tror vi har ramt hinanden forkert, hvilket jeg beklager, skulle vi ikke drikke en kop kaff sammen, du sætter tid og sted ;o))”
Han skrev det ikke direkte; men han skrev det. Han skrev det ikke mellem linjerne: men han skrev det – uden omsvøb.
En regulær opfordring til den mest ubehagelige kaffe. Den værst tænkelige kaffe af ALLE.
Nemlig DIALOG-KAFFEN.
Tak for kaffe. Eller rettere NEJ TAK til kaffe.
Kh
Bundsgaard