død ved kølle

Kære Dorset

Det er blevet den tid. Den tid på året hvor den provokerende tilbagevendende begivenhed melder sig. Alle mine venner udstråler decideret frygt (ikke angst – kend din Kierkegaard!), når de hører om det.Jeg har derfor været hos lægen. Men nej, jeg tænker ikke på høfeber. Det er den årlige Generalforsamling her i ejendommen, hvor jeg bor. Det er – uden sidestykke – kværulanternes højborg. Havde det så bare været brok – god gammeldags BROK. Men næhe nej, det er ligegyldige detaljer og petitesser, der ser dagens lys på de møder. Et lys de slet ikke tåler. Og jeg kan ikke holde det ud; men tager alligevel troligt til de generalforsamlinger. For jeg må jo ”følge lidt med” – som det hedder sig, når man bli’r gammel (Gnags referænce). Jeg har prøvet med yoga, meditation og jeg har sågar prøvet at møde op med en mave fyldt med hjemmelavet skipperlabskovs (Brødrene Price siger, det sku’ være SÅ beroligende – men nej). Lige meget hjælper det på min evne til at kapere de stok-konservative (ikke nødvendigvis liste C. Bare forstokket, alt-skal-være-ved-det-gamle og al-nytænkning-er-af-det-onde konservative – hvilket jo også er slemt nok.) Så i år tænker jeg, at der må psykofarmaka til.

Min læge er uenig. Han er nok også konservativ. Til gengæld har han nok noget at ha’ det i – modsat dem på den – opreklamerede – forsamling.

Så jeg tager endnu et år, hvor jeg kradser mig i hovedbunden og indvendigt er ved at skiftevis dø af kedsomhed og explodere/implodere – MÆRK forskellen som de siger i et reklameslogan.

For ud over den traditionsrige gennemgang af regnskab for året før, budgetforslag (som ALTID bliver vedtaget), debat om fællesvaskeriet, orientering om gårdsanering (som har stået på i 5 år – det ér simpelthen Østerbros Sagrada Familia), så skal vi også lige ha’ Kloge Åge og Gemene Gerdas indspark om en sparerpære, der ikke er blevet skiftet i nummer 20 og en dørpumpe ved nedgangen til en cykelkælder, der ikke fungerer optimalt.

Bevares, det kan være store problemer i vores del af verden; men – efter min mening – ikke store nok til at tage en hele (general)forsamling som gidsler.

For et par år siden, da vi kørte et altanprojekt (som tog 5 – skriver FEM – år), kom (lad os kalde hende Fru H.) med et guld-indspark: ”Er vi sikker på, at bygningen kan klare de altaner?” Den tålmodige konsulent fra Altan.dk svarede: ”Det er undersøgt.” Og selvfølgelig var det det. 30 sekunder inden var vi blevet oplyst om at et ingeniørfirma (for den nette sum af 50.000,-) havde sagt go’ for det hele. Men TAK Fru H. Fordi du lige stjal 15 minutter af min tid der. Det ku’ jo være, de der konsulenter havde overset dén detalje – næppe!

For otte år siden var der en generalforsamling, der på det nærmeste gik over i historien. Jeg kunne desværre ikke deltage (de der blodpropper i hjernen – du ved); men fulgte sagen i nyhedsbreve, forslag til generalforsamling og så videre. For jeg er jo – trods alt –en Dolph af den forening.

Det var 2009 (hvilket hurtig hovedregning jo allerede HAR afsløret). Finanskrisen havde sat ind. Tilsyneladende også for en ejer med nogle kælderlokaler. Hans firma var ved at gå på røven, og han måtte sælge de lokaler. Med tab – pga. den finanskrise. Men ejeren var forretningsmand, så han skrev til bestyrelsen, at han gerne ville sælge de kælderlokaler for lidt over en million til ejerforeningen, og han faktisk havde tilbud fra både en ”motorcykelklub” og et firma, der var i ”underholdningsbranchen.” Simpelthen et godt gammelt mafia-trick. Og kældermanden var en snedig forretningsmand. Så han hyrede et par motorcykellister til lige at tage en runde i gården et par gange om ugen. Jeg ku’ godt se, at det bare var et par af de der, som holder til ude på spidsen af Langelinie, som sikkert bare var blevet bestukket med en softice og en kop varm chokolade. Men det ku’ de konservative ikke. Og de blev skræmt fra vid og sans, da kældermanden – gentagene gange – hyrede en udkørt limousine, hvor der stod STRIP.DK på siden. For pludselig vaklede der et par asiatiske duller med meget grovmaskede netstrømper, billig parfume og al – AL – for meget make-up på, der ligesom daskede rundt i gården – VORES gård. Og så kan det nok være at Hr. Og Fru Mortesen fik trykket på fordoms-pedalen. Og efter en heftig debat på generalforsamlingen, hvor talemåder som ”folk af den forkerte type” og ”hash-klub” var blevet brugt flittigt, købte ejerforeningen de kælderlokaler til overpris.

Jeg skrev efterfølgende til bestyrelsen, at Ruth Evensen havde budt 8 millioner for min lejlighed; men at jeg var villig til at sælge min lejlighed for 7.9 til ejerforeningen. Det svarede de aldrig på. Måske fordi Faderhuset nok allerede havde overinvesteret på Jagtvej.

Nåh – tænkepause.

Jeg skal snart til det show igen. Generalforsamlingen. Mit eneste lyspunkt er, at der for nyligt er flyttet en kendt komiker ind i opgangen. Og jeg håber at han møder op.

Møder op i sit blå flodhestkostume og truer med ”Død ved kølle.”

Bundsgaard