Kære Dorset

Jeg har været til min første yoga-time.
JA – du læste rigtigt!
NEJ – jeg havde ikke stramme leggings, en gul top og en elastik i håret; men jeg havde bare tæer, fordi det skal man til yoga,
for gulvet er lakeret.
Javel.

Jeg valgte med vilje en yoga-klasse, hvor det lidt ældre publikum også kan føle sig velkommen. For det er da hårdt nok at kaste sig ud i yoga, når man har rundet de 50 år og bugfedmen presser sig på både ude og indefra (sådan føles det altså).
Men hey hallo – nu er jeg bange.
Jeg var da klar over, at hankønnet nok ville være underrepræsenteret, og jeg havde da også regnet med,
at jeg ikke ville hive gennemsnitsalderen foruroligende op med min tilstedeværelse, nu da jeg havde booket mig ind der hos AOF hos noget, der – ud fra beskrivelsen – lød som en ren klidmoster.
Og jeg valgte en klidmoster, fordi jeg bare ikke magter tynde piger i 20’erne, der har valgt riskiksen som deres oblat.

Jeg har engang – for rundt regnet 10.000 år siden – produceret noget kvinde-tv med en vært, der hedder…
STOP – INGEN NAVNE!!!!
(men jeg kan afsløre, at hendes fornavn starter med P
og ender på ernille).
Hele redaktionen, produktionschef osv, bestod af kvinder –
og så var der mig – en slags hankøn.
(Ja ja, der var vist en bitter magtsyg produktionsleder; men han sad i en anden bygning).
Jeg har hørt, at hvis mange kvinder er sammen i lang tid begynder deres menses at få samme cyklus.
Og jeg tror, at der er sandt.
Efter tre uger på den redaktion begyndte jeg at få menstruationssmerter, og pigerne tilbød konstant Panodil.
Jeg begyndte derefter at få lede ved hvidløg og stærke krydderier, hvilket vel er et tegn på graviditet
(og JA jeg skamåd af kagen, som kom HVER dag).
Det hele sluttede med en blodprop i hjernen.

Hvis jeg nu skal tage ja-hatten på (beklager Svend Brinkmann),
så er det jo på plus-siden, at yogadamerne HAR overstået den fødedygtige alder.
MEN de fleste af dem er i overgangsalderen, og nu er jeg begyndt at kampsvede.
Vi taler tran-svede som kun Ole Stephensen og Amin Jensen kan.

Og det er jo fint nok, hvis man vil spare lidt på varmen.
Bortset fra at kæresten ikke bryder sig om en gennemsnitstemperatur på 17 grader i stuerne (15 i soveværelset).
Og det irriterer mig også, fordi jeg netop har knaldet over 3.000 i et Danfoss termostatsystem, som nu synes komplet overflødigt (for mig), eftersom jeg er mere til gennemtræk på en råkold vinterdag.

Og det er nok sådan med mænd, at vi irriterer os mere over at have brugt penge på noget unødvendigt, end årsagen (i dette tilfælde sved forårsaget af noget, der minder om en psykisk massesuggestion.)

Jeg kommer til at tænke på min ven Kim, der nægtede at smøre creme (ja, det hedder hudlotion vel i dag) på sin krop, fordi han mente, at det hæmmede kroppens naturlige fedt og fugtproduktion.
Og manden byggede selv sit hus fra bunden – og hatten af og RESPEKT for det.

Nuvel.

Kim var – og er sikkert stadig – indædt modstander af at påføre huden fugt fra en flaske (med mindre der står Grøn Tuborg på den).
Og det gav/giver mening, fordi med den vildt sindssyge rå og hårde hud, han har/havde (jeg bruger lidt datid, for jeg har ikke hverken set hans hud i et stykke tid) på sine hænder og fødder, må han have sparet mere end en del sandpapir, da han lagde gulv af rå brædder i det hus.
Jeg tror simpelthen, han bare lige gik en tur over de brædder (gætter på hans fødder var nogenlunde som 00 sandpapir) og så lige strøg dem med det fine bagefter (hænderne).

Jeg tror ikke, jeg får lokket Kim med til yoga.

Kh

Bundsgaard