Sved med sved på

Kære Dorset

Jeg fik helt lyst til at tage i Bilka, da jeg læste dit indlæg; men der er for langt til Næstved, og i det hele taget så gør provinsen mig angst. Så jeg valgte i stedet at tage en tur ned i fitnesscenteret.

Dårligt valg. For når en hel spinning-klasse åbner deres tasker med træningstøj (og her taler vi træningstøjet fra sidst, som IKKE er blevet vasket), så er lugten som en åben massegrav. Jeg accepterer selvfølgelig, at der lugter af sved i et træningscenter – ligesom der – naturligt – lugter af ost hos en ostehandler.

Men sved med sved på – føj.

Havde jeg haft en lighter, havde jeg sniffet gassen og sat ild til mine næsehår. Ikke at det lyder særligt tillokkende – men af to onder…. Det svarer lidt til at skære sig i fingeren og så nive sig selv i hånden. Man flytter fokus. Men jeg havde ikke en lighter. Til gengæld havde jeg en mintpastil, som jeg så sniffede. Det var ret ubehageligt; men alternativet var FOR anstrengende, der ER grænser for hvor længe, man kan træne, når man kun kan trække vejret gennem munden. Og min yogalærer (hende klidmosteren) ville nok idømme mig 6-8 solhilsener, hvis hun fik nys om, at jeg både ind og ud-åndede gennem munden.

Jeg tror den pastil endte i bihulen, og jeg tror stadig, den sidder der, for alt smager og lugter stadig af pebermynte. Lidt trættende i længden.

Nuvel.

Der var konflikt, allerede inden jeg kom igennem de der automatiske glasskydedøre. FitnessWorld har en venlig og høflig henstilling om, at folk bedes tage de der blå overtræksting (som ejendomsmæglere og hjemmehjælpere er storforbrugere af) på. Fint nok for mig, og de har endda stillet noget der minder om en skammel (en eller anden træklods, som de der crossfittere sikkert savner – de har nok fået et traktordæk som kompensation), jeg kan sidde på mens jeg ifører mig noget, der får mine sko til at ligne et par omvendte cykelsadler på en trist regnvejrsdag. Men det var åbenbart ikke ok for den arrogante pige i midten af 20-erne, der panisk kørte sit medlemskort gennem skanneren uden den opnåede effekt. HUN skulle i hvert fald ikke ha’ overtræk på sine sko (det forholder sig nok anderledes med overtræk hendes konto. Hun lignede typen, der kalder den 4. ”sidst på måneden”.

”Det virker kun, hvis man tager de her blå overtræksfutter på” sagde jeg med et (måske satanisk) smil.

”Det skal du OVERHOVEDET ikke blande dig i,” vrissede hun tilbage.

”Jeg konstaterer det bare,” mumlede jeg, mens jeg kørte mit kort igennem og dørene åbnede sig.

Nåh – tænkepause.

Efter omklædning og (lovligt) snif af pastil kæmpede jeg mig op til romaskinen. Blot for at konstatere at jeg nok skulle ha’ sniffet en pastil i det andet næsebor, hvis jeg havde til hensigt at ro noget der minder om Bagsværd Sø – på den fiktive måde – i dag. For én pastil ER bare ikke nok, når stinkbomben over alle stinkbomber trækker i det brugte træningstøj.

Og DER sad hun – hende jeg kalder Doris til efternavn og Stinka til fornavn. Hun sad der ved romaskinerne med fedtglinsende hår og en stank af genopvarmet sved og dagevis af indelukkethed i en lille lejlighed med cigarretter og stegeos.

Jeg måtte simpelthen opgive mit projekt med romaskinen og i stedet vælge lidt nye øvelser. Nye, fordi nu var mit træningskoncept ændret til, at jeg skulle længst væk fra Doris.

Jeg fatter simpelthen ikke, hvad der sker i folks hoveder. Vask dog det træningstøj. Og vask det på 60 grader! Eller læg det i blød i Rodalon. Jeg har på fornemmelsen at stinkbomberne tænker ”hvorfor vaske det tøj, det bliver jo alligevel svedigt igen.”

Da jeg kom ned for at klæde om, overvejede jeg et kort øjeblik at smutte forbi IRMA på vejen hjem. Men jeg ombestemte mig, da spinningstinkbomberne var kommet tilbage til omklædning efter endt klasse (serviceinfo til nye læsere: Læs bloggen ”ALDY”).

Jeg fulgte mit codec (som Dexter ville sige), og tog turen ad Østbanegade. Og denne gang havde jeg et trick i lomme. Bogstavelig talt I LOMMEN.

Nemlig en IRMA-pose. Så jeg købte ind for 150,- i ALDY og fik det til at ligne et indkøb til en værdi af – i hvert fald – 300,-

Det gi’r bare lidt mere Street credit at komme med en fyldt IRMA-pose, når adressen hedder 2100 Spelt.

 

Kh

Bundsgaard