Kære Dorset
Jeg har opdaget, udforsket og mærket fænomenet ”Musicure” på min krop.
Hvis du ikke lige ved, hvad det er, så lad mig lige citere fra Wikipedia:
”MusiCure er musikken fra et forskningsprojekt med specialkomponeret musik, der skulle give afspænding og afstressning for patienter indlagt udvalgte nordiske sygehuse.”
Det er komponeret af Niels Eje. Selv om han er storebror til Thomas med samme efternavn, har han vist altid stået lidt i skyggen af ham. Og det gør han sikkert stadig, for der bliver mere og mere af den. Skyggen altså. For jeg kom til at tune ind på TV2 Charlie i går og så Thomas Ejes 35 års jubilæumsshow. Og han er bestemt ikke blevet mindre med årene. Han kan da efterhånden lægge et areal på størrelse med en international fodboldbane i skygge, hvis aftensolen står rigtigt.
Nuvel.
Jeg har købt en del af det der Musicure, og det ER virkelig afslappende at lytte til. Hvis jeg fx ligger i min seng om morgenen (hvilket jeg som oftest gør) og ikke rigtig kan beslutte mig til at så op, så kan jeg bare sætte CD 10 – Dreams på. Og så er DEN sag afgjort. Jeg bliver i sengen!
Men jeg synes der er klare bagsider ved den musik.
Min faste massør Gennadi Olinch, som reklamerer med Ægte massage (hvilket er lige så underligt, som når der står GOD olivenolie i en opskrift. Der findes selvfølgelig masser af dårlig olivenolie; men jeg er aldrig stødt på det i en opskrift. Jeg har til gengæld oplevet dårlig massage; men aldrig set nogen annoncere med UÆGTE massage.)
NÅH (”De dummes valgsprog” siger min mor på 92 altid. ”De kloges tænkepause” svarer jeg altid).
NÅH – tænkepause…
Gennadi (som er en stor Russer med kæmpe stærke hænder og tidligere balletdanser – den havde jeg ikke lige set komme) spiller altid Musicure CD 7 – Horizons. Og når jeg siger altid, mener jeg ALTID. I loop fra morgen til aften.
Og mens Dreams tvinger mig til at blive i sengen, så sender Horizons mig direkte i gulvet. Og jeg synes, der er mere end pisseirriterende, at falde i søvn hos en massør, hvor man betaler 100-vis af kroner i timen. For jeg aner jo ikke, om manden masserer mig, mens jeg ligger og snorker.
Det minder mig om et slags dilemma-spørgsmål, jeg engang stillede til HjerneMadsen til et foredrag: ”Har vi hovedpine, når vi sover?”
Han svarede med et spørgsmål: ”Er lyset tændt i køleskabet, når døren er lukket?”
Det svar blev jeg jo ikke klogere af; men det er lige meget. Formålet med spørgsmålet var udelukkende, at jeg skulle virke klog.
Nuvel.
Tilbage til bagsiden af den medicinske musik, som jeg ikke troede havde bivirkninger.
For et par dage siden, gik det igen galt for mig med Musicure. Jeg skulle med bus 150S til min mor i Lyngby. Vi har Spille og mad-klub en gang om ugen. Så skiftes vi til at lave mad og spiller 500 og Triominos (nogle gange Æsel hvis nerverne er til det).Det var min mors tur til at lave mad (mere om Mødre og mad i næste blog).
Jeg følte mig lidt stresset og tænkte, at det måske var en god ide at lytte til lidt Musicure, og så var det, at min hjerne begyndte på et tanke´experiment:
Hvad er succeskriteriet, hvis nu Niels Eje optrådte med Musicure? Jeg mener: Peter Gabriel må da være på toppen, når 20.000 mennesker bare kan hele teksten til Sledgehammer; men hvordan ville Niels Eje måle publikums begejstring? Ville det være, hvis samtlige publikummer faldt i søvn? Jeg blev aldrig færdig med tanke-experimentet,for jeg faldt selv i søvn
Behøver jeg at sige, at jeg først vågnede på Kokkedal Station og måtte tage bussen tilbage til Klampenborgvej?
Jeg kom en time for sent. Men menuen stod på Gammeldags Oksesteg (den ene af de tre retter min mor stadig mestrer).
Heldigvis kan Gammeldags Oksesteg nærmest ikke få for længe.
KH
Bundsgaard